da-DKkl-GLen-GB

Nyheder

Nunarsuup anguniagassai meeqqat piginnaatitaaffii aallaavigalugit

Published on 16 September 2018

Nunarsuup anguniagassai meeqqat piginnaatitaaffii aallaavigalugit

Børnerettighedsperspektivet i forhold til verdensmålene

(scrolle ned for dansk)

Aggustimi CSR-ip konferencertitsinerani Meeqqat illersuisuat, Aviâja Egede Lynge, MIO-miit aggersarneqarpoq oqalugiaqquneqarlunilu ”Kalaallit Nunaanni Nunarsuup anguniagassat sooq qaqugulu atorneqarsinnaaneri” pillugu.


Ataani Meeqqat illersuisuata isiginnittariaasia malillugu anguniakkat qanoq isiginiarneqarnersut atuaqqissinnaavutit.


1. ”Meeqqat pisinnaatitaffii nunarsuarmi anguniagassanut sutigut imminnut naapertuuffeqarpat?”

Naapertuulluinnarput – Isumaqatigiissummut Kalaallit Nunaata 1993-imili maleruarumallugu atsiugaanut naapertuulluinnarput. Nunarsuarmi anguniagassat – naligiinngissutsip annikillisarnissaanut, peqqinnerulernissamut toqqissisimanissamullu, pitsaasumik ilinniagaqarnissap qularnaarnissaanut aamma kaannerup piitsuussutsillu atorunnaarsinnissaannut tunngapput. Nunarsuarmilu anguniagassat immikkuualunnerusumik anguniagassartaat misissorutsigit anguniagssaq 3.5 assersuutigisinnaavarput. Tassani pineqarput aanngajaarniutinik imigassamillu pinaveersaartitsineq atornerluinermillu katsorsaaneq, taakkununngalu illersugaanissaq Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissutaat naapertorlugu meeqqat pisinnaatitaaffigaat. Immikkuualunnerusutigullu anguniagassat aallaavigalugit uuttugassani immikkut taagorneqartuni 50-it toqqaannartumik meeqqanut tunngasuupput.

 

2. ”Nunarsuarmi anguniagassani suut Meeqqat pillugit Isumaqatigiissummeeriinngillat?”

Meeqqat pisinnaatitaaffii eqqarsaatigalugit isiginniaraanni nunarsuarmi anguniakkat meeqqat atugarisaannik nutaamik isiginnilersitsipput. Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissut anguniakkallu ataatsimoorussaqarput. Tamanna uanga nakooqutitut isigivara, neriullungalu ataatsimoorussat taakkua maanna siunissamilu meeqqat atugarisaasa patajaallisarnissaannik pisariaqartitsinerup qitiutittuarnissaannut imminnut sunneqatigiilluarumaartut.

 

3. ”Nunarsuarmi anguniagassat immikkoortut assigiinngitsut akimorlugit suleqatigiinnerunissamut oqaloqatigiinnerunissamullu aallaaviusinnaappat?”

Maannamut Kalaallit Nunaata inunnik isumaginninnerup iluani susassaqarfiit akimorlugit pisariaqartumik suleqatigiinnissaq meeqqallu atugarisaannik pitsanngorsaanissaq ajornakusoortissimavaa. Tamannarpiaq pissutigalugu siorna naalakkersuisuusunut oqariartuutigivara susassaqarfiit akimorlugit suleqatigiinnissaq inatsisitigut piumasaqaataasariaqaraluartoq. Taamaammat nunarsuarmi anguniakkanut tunngatillugu sakkortunerpaamik kaammattuutigiumavara, susassaqarfiit akimorlugit suleqatigiittoqarnissaa piumasaqaataassasoq, tassaannaanatik siunertanut pitsaasunut aallaaviiit – iliuuseqarfiunngitsut.


Angalasarninni meeqqat taakku ilaqutaallu naapillugillu naalaartarpakka. Ulluinnarisaat, kulturii, inooriaasii inuuinnarniarlutillu periusii aallaavigalugit takullugillu tusaaniarnikuuakka.


Uummatikkut attortissutiginerpaasara tassaavoq, takusinnaagakku meeqqat iliuuseqartoqarnissaanut suli nutaamik angalanermit nalunaarusiortoqarnissaanik utaqqisinnaanngitsut. Meeqqat 2030-p tungaanut utaqqisinnaanngilluinnarput.


Oqalugiaat uani atuarneqarsinnaavoq.


I forbindelse med CSR konferencen i august blev Aviâja Egede Lynge, Børnetalsmand, MIO inviteret til at holde tale om ”Hvorfor og hvornår giver Verdensmålene mening i Grønland?”.

Læs nedenfor hvordan det forholder sig fra børnetalsmandens perspektiv.

 

1. ”Hvordan passer børns rettigheder sammen med verdensmålene?”

De er som hånd i handske med den konvention som Grønland allerede i 1993skrev under på at ville følge. Verdensmålene som omhandler reducering af uligheder, bedre sundhed og trivsel, sikre god uddannelse, samt afskaffelse af sult og fattigdom er gode eksempler at tage. Og dykker vi længere ind i verdensmålenes delmål kan vi igen tage delmål 3.5 som eksempel. Delmålet omhandler forebyggelse og behandling af stofmisbrug og skadelig brug af alkohol, som børn efter FN’s Børnekonvention har en ret til at blive beskyttet imod. Og ud af de specifikke indikatorer der skal arbejdes med ud fra delmålene er der 50 indikatorer som direkte omhandler børn.

 

2. ”Hvad giver verdensmålene os som vi ikke allerede havde med Børnekonventionen?”

Ud fra et børnerettighedsperspektiv, giver verdensmålene et fornyet fokus på børns vilkår. Der er sammenfald med Børnekonventionen. Jeg ser dette som en styrke, og håber at disse sammenfald vil have en indbyrdes virkning til at holde fokus på nødvendigheden af styrkelse af børns vilkår, nu og i fremtiden.

 

3. ”Kan verdensmålene være en platform for mere samarbejde og dialog på tværs af sektorerne?”

Indtil nu, har Grønland haft svært ved det nødvendige tværfaglige samarbejde omkring sociale anliggender og forbedring af børns vilkår. Netop af samme grund, bragte jeg budskabet om, at det bør blive et lovkrav om tværfagligt samarbejde til den daværende regering sidste år. Hvad angår verdensmålene, vil jeg derfor stærkt opfordre til, at det skal være et krav om tværsektoralt samarbejde, og ikke blot en platform for gode intentioner uden handling.

 

På mine rejser, har jeg mødt og lyttet til disse børn og deres familier. Set dem og hørt dem ud fra deres hverdag og deres forskellige kulturer og måder at leve og overleve på.

 

Det som rammer mit hjerte hårdest er, at være vidne til at børnene ikke kan vente på endnu en rejserapport før der sker handling.

Børnene kan slet ikke vente til år 2030.

 

Læs hele talen her.

Comments (0)Number of views (214)

Author: CSR Greenland

Categories: Uncategorized

Tags:

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

onitsuka tiger singapore kate spade uk billig nike free zapatillas running asics hollister outlet asics nimbus abercrombie uk nike free tilbud