da-DKkl-GLen-GB

Nyheder

MT Højgaardip inuiaqatigiinni akisussaaqataalluni sulinera

Published on februaarip 12.-at, 2018

MT Højgaardip inuiaqatigiinni akisussaaqataalluni sulinera

MT Højgaards samfundsansvar

 

Sanaartornermik ingerlatsivik MT Højgaard illunik sanaartugassanillu allanik, Kalaallit Nunaanni pisortat privatillu sullittarlugit, ingerlavoq. Aamma nammineq akilersukkaminik sanaartukkanik ingerlatsisarpoq. MT Højgaard inuiaqatigiinni akisussaaqataalluni ingerlatsivoq, ilaatigut sumiiffiusuni sulisunik ilinniartunillu tigusisarnermigut aammalu avatangiisinik mianerinnittumik suliarinnittarnermigut. Steffen Sloth, MT Højgaardip Kalaallit Nunaanni immikkoortortaqarfiani pisortaasoq, uani suliffeqarfiup ingerlatai pillugit annertunerusunik oqaluttuarpoq.

Ajornakusoortuupput piumasaqaatit sulinermilu pisariaqartitat naapeqatigiissinniartarneri
Sapinngisatsinnik sumiiffigisani sulisoqarnissamik ilinniartussanillu tigusisarnissamik piumasarisaasut malinniartarpagut. Suliarinnittussarsiuussisoqartillugu nalinginnaasumik pisortat piumasarisarpaat, sumiiffigisani sulisussat pissarsiarineqartarnissaat, aammalu sulianut ataasiakkaanut atatillugu aaliangersakkat malillugit amerlassusilersuinerit malillugit sumiiffigisaminngaanneersunik sulisoqartassasugut, soorlu assersuutigalugu suliassat 10 mill. koruuninik imal. 100 mill. koruuninik naleqarneri aallaavigalugit. 

Sanaartortitsisulli suliarinnittullu maanna paasinikuuaat, ilaatigut ajornarsinnaasartoq piumasarisat naammassivillugit malinnissaat.

Sumiiffigisani ilisimasat inissipput
Naak sumiiffigisani najugaqartunik atorfinitsitsiniarneq unamminartoqartaraluartoq, malugisinnaavarput suliatsinni sumiiffigisaninngaanneersunik sulisoqartarnerput qaffakkiartortoq. Sumiiffigisanilu sulisussat kajungertilissagaanni pisariaqarajuttarpoq, suliap aallartissimanissaa sumiiffiusumi ersittunngorlugu. 

Sanasussallu nalinginnaasumik allani firmani sulisuusarput, taamallu suliassat isumaqatigiissutaasimasutut naammasseqaartariaqartarlugit, uatsinnut nuussinnaatinnatik.

Takorusunnaraluarpoq, sumiiffigisani kalaallinik sanasunik amerlanerusunik peqalernissaa. Uatsinnummi ajornannginnerugaluarpoq summiiffigisaneersunik sulisoqarnissaq. Kalaallimmi sanasut nunatsinni sanaartueriaatsit ilisimavaat, nunatsinni sulineq sungiusimallugu aammalu silap  nikerartarnera ilisimaaralugu. Taamaattumik taaneqartut pigigutsigit pitsaanerusumik sulianik takutitsisinnaassagaluarpugut ullullu suliffigisagut nuannernerulissagaluarlutik. Taamaattumik annertuumik suliniuteqartarpugut sumiiffigisani sulisussatsinnik piniarluta, tamatumunnga tunngavissaqaraangatta.

Uagullu suliniuteqartarpugut sulisut ajunngitsunik atugassaqartinniarlugit. Tamakku ilaat annertoorsuunngikkaluarput, soorlu kissasseriartorfissaqartitsinissaq, sannatinik eqqortunik peqartitsinissaq aammalu atortussanik allanik naleqquttunik sulisunut atugassaqartitsinissaq. Nuannersumik suliffissaqartitsinissaq pingaartipparput sulisugullu SIK-mik isumaqatigiissutit tunngavigalugit atorfinitsittarlugit.  

Ilinniartunngorumasut kikkulluunniit tikilluaqqusaapput
Nukippassuit atortarpagut ilinniartussarsiorluta ullumikkullu sanasutut ilinniartut marluk aammalu betonilerisutut ilinniartut marluk tigummisarivagut. Tunngaviatigut ilinniartunngorumasut inissaqartitagut tigusarpagut, aammali ajornartorsiutigaluguttaaq, ilinniartut naammassininnissami tungaanut ingerlatinniartarnerat.

Ilinniartuuteqarnikuuvugummi pingasunik ilinniarnermi ikerinnaani unittunik. IIlinniartut misiliillutik suligaangamik ingerlalluartarput, kisiannili atuagarsornertaasut tikikkaangamikkit malinnaaniarnertik ajornartorsiutigilertutut ittarlugu. Atuanngitsuukulalersarput, atuarfiillu uatsinnut nalunaarutiginnittarput. Takorusukkaluarparput, qanoq ingerlanerinik atuarfiit malittarinninnerusarnissaat, aamma ilinniartut praktikerfimmiittarnerinut atatillugu.

Suummi tamarmik imminnut ataqatigiipput – tassa pisariaqartikkaluarpagut  ilinniartut amerlanerusut naammassinnittartut naammattunillu sulisoqarnissaq. Inuusutullu ilinniakkaminnik naammassinnittut amerliartorpata, tamanna inuiaqatigiit kalaallit iluaqutigissagaluarpaat. Sanasut amerlanerusut nammineq pigilerutsigit, taava avataanit tikisitsisarnerit appassapput. Tamannalu inuiaqatigiinnut iluaqusiisussaavoq, uagullu tamatuma angunissaa peqataaffigerusupparput. 

Akunnermusialinnik kajungertitsiniarsarinerup saniatigut MT Højgaard siunnerfilersugaalluartumik sulivoq, Arktisk Teknologimi ilinniartunik pissarsiniarluni. Tamakku ilaatigut ingeniøritut misiliillutik sulisuusinnaasarput aammalu tamaviaarutigineqarpoq ingeniøritut naammasseqqammersunik Kalaallit Nunaanni  pilersaarutini sulisussanik pissarsiortarneq.

Minguinnerusumik suleriaaseqarnissamik pilersaaruteqarneq
Nuummi betonelementfabrikkimik sananissaq pilersaarutigaarput taamatut iliornikkut Danmarkimi taaneqartunik tunisassiortaneq Kalaallit Nunaannut nuutsissinnaajumallugu. Tamanna anguneqarsinnaappat avatangiisinut mianerinninnerusumik sanaartorneq pisinnaassagaluarmat, sanaartorneq hallimut nuullugu, silami nillertillugu betonimik kissaasariaqartarneq pisariaarutsillugu. Aammalu taava ikummatissaq sipaarfigilissagaluarparput, ikummatissaq forminik, betoninik illunillu kiassaanerit sipaarfilerlugit.

MT Højgaardimit aamma pingaartinneqarpoq sanaartorfinni eqqakkanik annikillisaanissaq tassa eqqakkanik sapinngisamik atueqqiilerneq  aqqutigalugu. Ilami atuilluarnerunngilaq eqqakkat piiarnissaannut nukippassuit piffisarlu atussallugit. Eqqakkat ikilippata, taava sipaagaqalissaagut. Pingaartuuvoq, eqqakkanik ikilisaanissarput aammalu eqqakkanik immikkoortiterillualernissarput.

Pilersaarusiornerni siusissukkut entreprenørit peqataatittarlugit
Kalaallit Nunaanni sanaartornermi pikkoriffigineqarnerusariarpoq pilersaarutini siusissukkut entreprenørit peqataatittalernissaat. Sanaartortinniagarmi suliarinnittussarsiuunneqaraangat, taava pilersaarusiornera tamatigut naammassineqareersimasarpoq uagullu taava titartakkat naammassisimasat tunngavigalugit suliaqalertarpugut. Entreprenørit peqataatinnerisigut siusinnerusukkullu oqaloqatiginninnilernikkut kaammattuutigilissagaluarpagut akikinnerusunik eqiinganerusumillu sanatitsisinnaanerit.  Isumannaarsinnaalissagaluarparpullu, sanaartueriaatsit pitsaanerusut isumatusaarnerusullu atulernissaat avatangiisinik mianerinninnerusumik ilusiligaasut. Tamakkumi tamarmik  inuiaqatigiinnut iluaqusiisussaassammata.


Entreprenørvirksomheden MT Højgaard udfører bygge- og anlægsopgaver for offentlige og private bygherrer i Grønland. Virksomheden bygger også projekter for egen regning. MT Højgaard gør en samfundsansvarlig indsats, når det gælder ansættelse af lokal arbejdskraft og lærlinge samt minimering af miljøpåvirkninger. Steffen Sloth, afdelingschef for MT Højgaards grønlandske afdeling, fortæller her mere om virksomhedens tiltag.

Svært at matche krav og arbejdsressourcer
Vi forsøger efter bedste evne at leve op til kravene om lokal arbejdskraft og oplæring af lærlinge. Ved udbud stiller det offentlige typisk krav om, at man skal benytte lokal arbejdskraft, og at man skal have X antal lokalt ansatte for hver byggesag, fx pr. 10 eller 100 mio. kr.

Bygherrerne og entreprenørvirksomhederne har dog erkendt, at det kan være svært at opfylde kravene.

Lokal viden på plads
På trods af udfordringer med at ansætte lokalt oplever vi, at vi får flere og flere lokale på byggesagerne. For at kunne tiltrække lokal arbejdskraft kræver det dog ofte, at byggesagen er i gang og synlig i bybilledet. Håndværkerne arbejder typisk i et andet firma og skal først afslutte en akkord, inden de kan starte hos os.

Vi ser gerne, at der kommer flere lokale grønlandske håndværkere. For os er det mere fleksibelt og nemmere at have lokalt ansatte. De grønlandske håndværkere kender byggemetoderne, er vant til at bygge i Grønland og arbejde under de vejrforhold og øvrige omstændigheder, der gør sig gældende her. Vi får simpelthen et bedre stykke arbejde og en bedre arbejdsdag. Det er grunden til, at vi gør meget ud af at ansætte lokalt, hvis vi overhovedet kan komme til det.

Vi gør til gengæld en indsats ved at stille ordentlige forhold til rådighed for medarbejderne. Det er helt banale ting som skurforhold og dét, at det rigtige værktøj og materialer er til rådighed for medarbejderne. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, og vi ansætter vores medarbejdere efter SIK overenskomst.

Alle lærlinge er velkomne
Vi bruger meget energi på at ansætte lærlinge og har i dag 2 tømrerlærlinge og 2 betonlærlinge. Vi tager i princippet alle de lærlinge ind, som vi kan rumme, men har også udfordringer med, at for få lærlinge gennemfører uddannelsen.

Vi har fx haft tre lærlinge, som pludselig stoppede. Når lærlingene er i praktik, går det godt, men når de så er på skoleophold, er det som om, de mister fokus. De får for meget fravær, og vi får fraværsbreve fra skolen. Vi ser gerne, at skolerne i højere grad følger op på, hvordan det går, og hvordan lærlingene oplever praktikpladserne.

Det hele hænger sammen - at få uddannet lærlinge og have tilstrækkelig lokal arbejdskraft. Jo flere unge, der får sig en uddannelse, jo bedre er det for det grønlandske samfund. Når vi får flere lokale håndværkere, skal færre hentes op fra Danmark. Det vil være en gevinst for samfundet, at flere har beskæftigelse, og det vil vi gerne prøve at bidrage til.

Ud over indsatsen for at tiltrække lokale timelønnede arbejder MT Højgaard målrettet mod at tiltrække studerende fra uddannelsen Arktisk Teknologi, både som ingeniørpraktikanter og i forbindelse med ansættelse af nyuddannede ingeniører til vores projekter i Grønland.

Planer om grønnere omstilling
Vi har planer om at lave en betonelementfabrik i Nuuk og derved flytte betonelementproduktionen fra Danmark til Grønland. Det vil betyde, at vi vil kunne minimere de negative miljøpåvirkninger ved at flytte produktionen ind i haller frem for at bruge ressourcer på at opvarme beton i -15 grader udendørs. Og samtidig kan vi spare på olien, som bruges til opvarmning af forme, betonstøbning og huse.

MT Højgaard fokuserer ligeledes på at minimere affaldsmængden fra byggesagerne og på at genbruge affaldet i videst muligt omfang. Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi bruger ressourcer på at skaffe os af med affaldet. Jo mindre vi smider ud, jo mere sparer vi. Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at reducere mængden af affald, og at vi sorterer det rigtigt.

Inddrag entreprenørerne tidligt i projekteringsfasen
Byggebranchen i Grønland kan generelt blive bedre til at inddrage entreprenørerne tidligt i projekteringsfasen. Når en byggesag udbydes, er projektet typisk allerede lavet, og vi laver dét, der er blevet tegnet. Ved at inddrage entreprenørerne og skabe dialog lidt tidligere vil vi kunne byde ind med idéer til, hvordan man kan bygge mere effektivt og billigere. Vi vil kunne sikre, at der anvendes mere hensigtsmæssige byggemetoder og smartere måder at gøre tingene på, som blandt andet er med til at minimere miljøpåvirkningerne. Det vil skabe samfundsmæssige gevinster.

Comments (0)Number of views (538)

Author: CSR Greenland

Categories: Uncategorized

Tags:

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

onitsuka tiger singapore kate spade uk billig nike free zapatillas running asics hollister outlet asics nimbus abercrombie uk nike free tilbud