da-DKkl-GLen-GB

Nyheder

Immitsinnut pisuunerulersippugut

Published on novembarip 28.-at, 2017

Immitsinnut pisuunerulersippugut

Vi gør hinanden rigere

(dansk tekst længere nede)

Suliffeqarfiit pisortallu ingerlatsivii suliaritinniakkaminnut atatillugu suliarinnittussarsiuussigaangamik  pilersuisinnaasut minnerit aamma eqqarsaatigisassavaat suliassat neqerooruteqarsinnaaleqqullugit.  Aammalu eqqumaffigineqartariaqarpoq pilersuisinnaasut suliarinnittussarsiuussinerni suleriutsinik ileqquusunillu nalinginnaanerusunik ilinniartinneqarnissaat, sumiiffiusuni pilersuisinnaasut suliarinnittussarsiuussinerit annerusut qanoq peqataaffiginissaat ilikkarniassammassuk taamallu aamma neqerooruteqartutut tiguneqarnissamut periarfissagissaarneruleqqullugit.


Tamakkulu tassaapput inassutigineqartut quliusut iluini marluk kalaallit suliffeqarfiinit 20-iusunut ilisaritinneqarlutillu oqallisigineqartut, Namminersorlutik Oqartussat Kommuneqarfik Sermersoorlu inassutinik, saqqummiussinermut atatillugu ippassaq isumasioqatigiissitsimmata.  Inassuteqaatit suliniutip “Akisussaassuseqartumik pisiniartarnissaq pillugu oqallittarfik” Nunatsinni Sulisitsisunit, CSR Greenlandimit Transparency International Greenlandimillu aallartinneqartup pilersinneqarneranit pinngortuupput. Suliunummillu aallartitsisuusut Nammineerlutik Oqartussat,  Kommuneqarfik Sermersooq, TELE-POST, Nukissiorfiit aamma Pisiffik peqatigalugit  inassutaasut ilusilersornikuuaat.


Suliniummi aallaaviuvoq, peqataasunut tamanut – pisiniartartunut, pilersuisunut, pisortaat oqartussaaffeqarfiinnut, namminersorlutik suliffeqarfinnut minnerunngitsumillu inuiaqatigiinnut - iluaqutaassammat oqaloqatigiinnerusarutta suleqatigiissutigalugulu pisiniartarnerit amerlanerit nunatsinni pisalernissaat. Ilami tamarmik isumaqatigaat, pitsaasuusoq isumannaarsinnaagutsigu aningaasat pisariaqarnerpaat avataasigut nunatsinnit aningaasanik aniatinneqarunnaarpata. Tamannami aningaasaqarneq eqqarsaatigalugu isumatuumik eqqarsarneruvoq: Sumiiffiusunimi pisiniarnerit sumiiffiusuni annertunerusumik aningaasanik kaaviaartitsissapput, amerlanerusunik suliffissaqartitsilerlutik aammalu ineriartortitsinermik pilersitsissallutik – aammalu sumiiffiusuni nutaanik inuussutissarsiutinik periarfissiissallutik.


Brian Buus Pedersen, Nunatsinni Sulisitsisuni pisortaasoq oqarpoq: “Oqalliseqataasut tamarmik isumaqatigaat sumiiffigisani pisiniartarnerup siuarsarneqarnissaa, aqqutissaasoq tamatta pisuujunerulernissatsinnut.  Tamatumalu takutippaa tikkuinnarluta isiginnaaginnarata suut tamaasa akimorlugit suleqatigiissinnaasugut ataatsimoorluta anguniagassamut ingerlajumalluta”. 

Pingasunngormat ullup qeqqata siorna Namminersorlutik Oqartussat Kommuneqarfik Sermersoorlu, suliffeqarfippassuit aggiasimasut aallartitsisuusullu pingasuusut Nunatsinni Sulisitsisut, Transparency International Greenland aamma CSR Greenland peqatigalugit periarfissaqalerput inassutigineqartut quliusut sukumiisumik oqaloqatigiissutigissallugit tunngassuteqartullu allat ilanngullugit. Naliliinerlu tassaalerpoq, inassutigineqartut siammasissumik isumaqatigineqartut aammalu tusaalluarneqartoq taamaallaat iluatsittumik ingerlasoqarsinnaasoq kikkut tamarmik akisussaaqataanermik tigusiumappata oqaloqatigiinnerlu uummaaritsillugu.


Anita Hoffer, Transparency International Greenlandimi siulersuisuni siulittaasuusoq oqarpoq:  ”Nuanneqaq peqataasut sumiiffigisani pisisarnerup annertusarnissaanut iluatsittumik ingerlasoqassappat qanoq ingerlatsinissaq pillugu isumaqatigiilluartut takullugit. Immikkullu nuannaarutigaara suliarinnittussarsiuussinermi periutsit ammasuusut aammalu inassutigineqartuni naligiimmik pineqarnissap isumannaatsuunissaa annertuumik pingaartinneqartoq takullugit”. 


Inassutaasut CSR-ip nittartagaani kalaallisut qallunaatullu aaneqarsinnaapput:  www.csr.gl


Oqaasissaqartut apeqqutissaqartullu saaffiginneqquneqarput ukununnga: Brian Buus Pedersen, Nunatsinni Sulisitsisuni (GE) pisortaasoq: 363710, Lotte Frank Kirkegaard, CSR Greenlandimi allattoqarfimmi pisortaq: 363716 imal. Anita Hoffer, Transparency International Greenlanimi siulersuisuni siulittaasoq: 584530.


Assitaliussat:

Assilisaq: GE-ip illuani oqallinnermi najuuttut inassutigineqartut quliusut oqallisigivaat.

Assilisaq: Anita Hoffer, Transparency International Greenlandimi siulittaasoq ataatsimiinnermi allattuisoq.


Akisussaassuseqartumik Pisiniartarnissamut Oqallittarfimmit Inassutigineqartut quliusut: Imatut iliorluta Kalaallit Nunaanni sumiiffigisani annertunerusumik pisiniartarneq pilersissavarput.  

Pisiniartartunut inassuteqaatit

Inassuteqaat 1: Pilersuisunik sungiusaaneq ilitsersuussinerlu 

Pisiariniakkanik neqeroorusiornerni saaffiginnittoqarnernilu maleruagassat.   
Suliffeqarfinni annerpaani pisortalu ingerlatsiviini pisiniartartuusut suleqatissat piukkunnartut aqqutigalugit (soorlu assersuutigalugu GE) neqerooruteqarnernut atatillugu sungiusaanissanik neqerooruteqartariaqarput.  Pisariaqartinneqarsinnaappummi assigiinngitsunik qaffasissuseqartunik saaffiginnissutinik neqerooruteqarnernillu isumaginnittarnissanut sungiusarneqarnissat. Sungiusaanerit ilitsersuinerillu aqqutigalugit pinaveersaartinneqarsinnaavoq pilersuisunngorsinnaasut ilaasa isumaginninnerit naammagineqannginneri peqqutigalugit atorsinnaangitsutut illikartinneqarsinnaanerat taamatullu iliornertigut aamma pilersuisinnaasut ajugaasinnaalernissaannut aqqutissiuunneqarsinnaallutik.
Aamma inassutigiumaneqarpoq, pilersuisinnaasut akunnerminni imminneq ilinniartissinnaanerisa periarfissinnissaat – soorlu assersuutigalugu pilersuilersut iluatsilluarnerpaat pisisartut piukkunnartut peqatigalugit pikkorissaatillugilluunniit isumalioqatigiissitsinernik aaqqissuussitinnerisigut.

 

Inassuteqaat 2: Neqeroorusioqqusissutit pilersuisinnaasut minnerit
mianeralugit ilusilerneqartariqarput 

Neqeroorusiortussanut tunngavissiat pilersuisinnaanernut minnernut aamma naleq-
qussarlugit suliarineqartariaqarput soorlu tamakiisumik neqerooruteqarsinnaanngit-
sunut ilaannakortumilluunniit neqerooruteqartoqarsinnaaneq ammaallugu. Neqerooruteqarnissamut nivinngakkat aamma suleqatigiissutigineqarlutik neqerooruteqarfigineqarsinnaasunngorlugit ilusilerneqarsinnaapput, aammattaaq ilusilerlugit ammaallugu sumiiffigisani pilersuisinnaasut nunani allani pilersuisinnaasunik suleqateqarlutik neqerooruteqarsinnaanerat, taamatut iliornikkut taakkunannga piginnaasat qaffassarsinnaalerumallugit.
   
Kiisalu neqerooruteqaqqusinerit pitsaaqutaasumik ilusilerneqarsinnaapput pilersuisinnaasut piffissami siviusunerulaartumi ineriartorsinnaanerat periarfissaalersillugu, pisup nalaani taakku pineqartumut atatillugu 100%-imik naammassinnissinnaanngippata. Tassani pingaartuuvoq piffissami aggersumi pitsanngoriartornissamut siunnerfiit erseqqissumik siunnerfiunerisa takuneqarsinnaanissaat.  Taamak iliornerit sumiiffigisani pilersuisinnaasunut ilinniutaassapput. 

Inassuteqaat 3: Inuiaqatigiinni erseqqissumik qisuariartarnissamik ineriartortitsineq 

Sumiiffigisami/najugarisami pilersuisartoq neqeroorusiortitsinermi ajugaanngikkaangat ilaatigut takujuminaassinnaasarpoq ajugaannginneranut suut amigaatit peqqutaasimanersut. Taamaattumik pisiniartartut ilaasa tusarniaaqatigiilluni sioqqutsisumik ataatsimeeqatigiissinnaanerit pilersuisinnaasunut ataasiakkaanut periarfissiissutigineqartarput. Taamatut naapinnerit pilersuisumut toqqaannartunik ilisimatitsinerusarput utertitsissutaasut qanoq pineqartup pitsaanerulersinnaaneranut tullianilu neqeroorusioqqusinermi qanoq ajugaajumagaanni iliortoqarsinnaasoq imarisarlugit. Ataatsimeeqatigiinnerit tulliani ajugaassutigisamik neqeroorusiornissamut piginnaanerit qaffassarnissaannut pingaaruteqarsinnaasorujussuupput.  

Ataatsimeeqatigiinnerit taaneqartutut ittut aamma niueqatigiittut attaveqarnermut soqutiginaateqarput, taamatut iliornikkut akunnermi natsorsuutigineqartut ingerlaavartumik naapertuussarneqarsinnaammata tunniussiviullutillu ilitsersuutinik qanoq iliorlutik pilersuisinnaasut pikkorinnerulersinnaanerannik imaqartunik. Kiisalu taneqartutut naapeqatigiinnerit aqqutissiuussisinnaapput sumiiffigisani pilersuisinnaasut unammillersinnaalernissaannut.

Inassuteqaat 4: Neqerooruteqarnissat sioqqullugit pineriniluunniit
tuniniaaviusumi oqaloqatigiinnerit 

Neqeroorusioqqutitsissutini annerusuni eqqarsaatigineqarsinnaavoq pilersuisinnaasunik soqutiginnittunik  ammasunik ataatsimeeqateqartarsinnaaneq taamaattuni neqeroorusiorfigitikkumasat nassuiarneqarsinnaallutik erseqqissarlugit suut piumasarineqartut, pilersuisussap naammassisinnaasassai. 

Tuniniaaviusumut atatillugu oqaloqatigiinnerni suliap qanoq ilinerini assigiinngitsuni ingerlanneqarsinnaasut sammineqarsinnaapput. Neqeroorusioqqusinissaq sioqqullugu periarfissaassaaq qisuariaatinik katersinissaq neqerooruteqaqqusinissap ilusilernissaanut iluaqutaasinnaasunik. Aammali pilersuisinnaasunik neqerooruteqaqqusineq pitinnagu ataatsimeeqatiginnittoqarsinnaavoq tassani akunnattuungassutaasut pillugit apeqqutaasinnaasut qulaajarneqarsinnaallutik taamatullu iliornikkut pilersuisut sapinngisartik naapertorlugu pitsaanerpaamik neqeroorusiornissamut periarfissillugit. 

Inassuteqaat 5: Pisiniartartut sapinngisamik tamanut
assigiissunik piumasaqaateqartassapput 

Mianeralugu pilersuisinnaasut ilaasa allanit periarfissalunnerunerat eqqarsaatigisariaqarpoq pisiniartartut annerusut tunngaviatigut suleriaasissaminnik assigiissaarisinnaanissaat, eqqarsaatigalugit pisiarineqartut pitsaassusissaannut qanorlu ittuunissaannut kissaateqarnerit. Assigiissaarinerit, soorlu assersuutigalugu piniarneqartut suunerinut atatillugu, paasissutissiinerit neqerooruteqarnissap suliarinissaanut oqilisaassutaassapput. Tassani pisortat eqqarsaatigineqarnerupput aammali tamatuma privatinut atorneqarsinnaanera periarfissaasinnaalluni.  

Inassuteqaat 6: Suliffeqarfiit 

Pilersuisartut amerlasuut misigisarpaat, suliffeqarfiit pisortallu ingerlatsiviisa aaqqissuussaanermi iluini pisiniarnernut piumasaqaatinillu akisussaasoqarfeqarnitik erseqqissaatigisaraat, aaqqissuussaanerulli iluani allani aamma allatorluinnaq malittarisaqarluni tunngaveqarlunilu ingerlatsisoqartartoq. Tamatuma kingunerisarpaa pisisartut tatiginartikkunnaarneqarnerat aammali taamatut pisuni pilersuisumut takutinneqartarluni suleriaaseq akimut ersittuunngitsoq ingerlanneqartoq. 
Suliffeqarfik imaluunniit suliniaqatigiiffik avammut nalunaarutigineqaraangat pisiniarnermut aaqqissuussaanerusumik tunngaveqarluni pilersuisussanullu piumasaqarneq, taamaattuni taava takuneqarsinnaasariaqarpoq piumasarisat naammassinissaat pilersuisumut malissallugit imminut akilersinnaasuusut. Taamaattumik,  pisisartut ingerlatsineranni pisortaasut pingaaruteqartumik inissisimapput – taakkulu isumannaagassaralugu pisiniarnermut tunngavigisat ingerlatsiviusumi pitsaasumik malinneqarnissaat.

Pilersuisunut inassuteqaatit

Inassuteqaat 1: Pilersuisut nutaanik ilinniarnissaminnut piareersimasariaqarput

Niuerfiusut pisiniariaatsit ileqqullu nutaat atorneqalernerisigut naleqqussarsinnaanerat siunertaralugu pingaartuuvoq, sumiiffiusuni pilersuisut nutaanik ilinniagassanut piareersimanissaat aammalu neqerooqqusioriaatsinik malinnaallutik ilikkagaqarnissamut piareersartarnissaat, soorlu assersuutigalugu sungiusarnertigut, tuniniaavinni oqaloqatiginnittarnikkut aammalu feedback-imik taallugit ataatsimiinnerni peqataasarnikkut, taamatut iliornikkut imminnut pitsaanerulerlutillu piukkunnarsarumallutik. Aamma pingaartuuvoq suliffeqarfiit allat tungaannut periarfissarsiortarnissaq aammalu nammineq misilittakkanut allanut tunniussinissanut piareersimasarnissaq.  

Pilersuisartullu namminneq ujartortassavaat pisisartunit feedbackit (utertinneqartartut/qisuariaatit) soorlu neqeroorutit malersoqqinnerini  aammalu pilersuisutut attaveqarnernut atatillugu tusartinneqartartut. 

Inassuteqaat 2: Pilersuisut immineq nunagisami nunanilu
allani suleqatissarsiortassapput 

Kalaallit nunaanni nunanilu allani attaveqarluarneq pilersuisuinut periarfissiisinnaavoq sumiiffiusuni  pilersuisut saaffiginnissutinik annerusunik isumaginnissinnaanerannut, suliassanut annertunerusumik piginnaaneqarnissamik pisariaqartitsiviusuni imal. pisinnaasamik annertunerusumik nukissanik atorfissaqartitsiviusuni.  Pilersuisut imminneerlutik suleqatissanik attaveqarfissanillu ujartuisinnaapput, aammali Nunatsinni Sulisitsisut (GE) periarfissanik assigiinngitsunik suleqatissatut naapinneqarsinnaasunik neqerooruteqartarpoq.

Inassuteqaat 3: Sumiiffiusuni pilersuisinnaasut
erseqqinnerutinneqartariaqarput 

Pisiniartartut ” Kalaallit Nunaanni immikkut pissutsit” tunngavigalugit Kalaallit Nunaanneersunit pilersorneqarnissamut qaffasinnerusumik akileerusussinnaanerisa saniatigut aamma pitsaaquterpaaluit allat taaneqarsinnaapput sumiiffigisami pilersuisinnaasunik atuinermi aamma pitsaaqutit akit qaffasinnerunerannut oqimaaqatigiissaarutaasinnaasut. Pisiniartartut pingaartippaat sukkassuumik tunniussivigineqartarnissaq, sumiiffigisamik ilisimaarinnittuunissaq aamma sullissanut akisussaasumik sukkasuumik attaveqartarsinnaaneq, tamakkulu tunngavigalugit unammilleqatigiinneq erseqqissarneqarlunilu sakkortusarneqartariaqarpoq.

Inassuteqaat 4: Pikkorissuuneq aammalu peqqissaarussineq
imminut akilersinnaatitsipput  

Nutaanik pisiniariaatsit tunngaviillu peq-
qutigalugit tuniniaavinni allannguinerit pisariaqartitsipput pilersuisut (maannamit) pitsaanerusumik neqeroorutinut isumaginnittussarsiuinernullu atasutigut  sullilluarneqarnissaq aammalu tunniussinermi, eqeersimaarnerusoqarnissaa.  Tamakku naammassineqassappata pisariaqarpoq neqerooruteqarluni suliaqarnikkut suliarinninnerni peqqissaartarnissaq. 
Akimut ersittumik sulineq aammalu akinik aaliangersaanerit aallaqqaataaniit naammassinissap tungaanut erseqqissumik takussutissiissutigineqartut sullinneqartut tatiginninnerannut qaffassaataasarput aamma akit naapertuutut atorlugit akiliiumaarnermik misigititsisaramik. Pisisartorpassuit akunnattoornartutut isigisarpaat pilersuisut unammillerneqarnerup appasissumiinnera atorluaraat atornerlukkaalluunniit malunnaraangat.



 

Udbudsdesign  bør  tage hensyn til mindre leverandører så flere kan byde på opgaverne når virksomheder og offentlige instanser udbyder opgaver. Og der skal sættes fokus på at uddanne leverandørerne om udbudsprocesser og -standarder, så de lokale leverandører er klædt bedre på til at håndtere større udbud og dermed har bedre chancer for at vinde ordren.


Det er to af de ti nye anbefalinger, som blev præsenteret og diskuteret i onsdags af over tyve grønlandske virksomheder, Selvstyret og Sermersooq Kommune på et seminar afholdt i forbindelse med lanceringen af anbefalingerne. Anbefalingerne er et resultat af initiativet ”Forum for Ansvarlige Indkøb” igangsat af Grønlands Erhverv, CSR Greenland og Transparency International Greenland. De er udarbejdet af en gruppe bestående af Selvstyret, Kommuneqarfik Sermersooq, TELE-POST, Nukissiorfiit og Pisiffik sammen med initiativtagerne.


Udgangspunktet for initiativet er, at det er til gavn for alle parter – indkøbere og leverandører, offentlige instanser og private virksomheder  og ikke mindst hele samfundet – hvis vi har en bedre dialog og arbejder sammen om at få lagt flere indkøb i Grønland. For alle er faktisk enige om, at det er en god idé ikke at sende flere penge ud af landet end højst nødvendigt. Det er der rigtig gode økonomiske argumenter for: lokale indkøb skaber lokal omsætning, jobs og udvikling – og mulighed for at skabe nye erhverv lokalt.


Brian Buus Pedersen, direktør i Grønlands Erhverv siger: ”at alle rundt om bordet er enige om at bakke op om de nye anbefalinger, som skal fremme lokale indkøb, er et vigtigt skridt til at gøre os alle sammen rigere. Det viser, at vi gennem dialog på tværs kan flytte os fra ”skyttegravs-krig” til samarbejde og fælles mål”.


Onsdag formiddag havde Selvstyret, Kommuneqarfik Sermersooq, de mange fremmødte virksomheder og de tre initiativtagere Grønlands Erhverv, Transparency International Greenland og CSR Greenland mulighed for at drøfte de ti anbefalinger i dybden og få belyst forskellige perspektiver. Konklusionen blev, at der er en bred enighed om anbefalingerne og stor lydhørhed over for at vi kun kan lykkedes hvis alle tager et medansvar og fastholder den gode dialog.


Anita Hoffer, bestyrelsesformand for Transparency International Greenland siger: ”Det er var en fornøjelse at opleve den store enighed i gruppen om, hvad det kræver at få succes med at øge andelen af lokale indkøb. Særligt er jeg glad for, at gennemsigtighed i udbudsprocesserne og det at sikre lige vilkår har en fremtrædende plads i anbefalingerne”.

Anbefalingerne kan hentes på CSR Greenlands hjemmeside på dansk og grønlandsk: www.csr.gl


For yderligere kommentarer eller spørgsmål, kontakt: Brian Buus Pedersen, direktør i Grønlands Erhverv: 363710, Lotte Frank kirkegaard, Sekretariatschef i CSR Greenland: 363716 eller Anita Hoffer, bestyrelsesformand i Transparency International Greenland: 584530.

 

Illustrationer:

Foto: Deltagerne i diskussionen hos Grønlands Erhverv drøfter de ti anbefalinger.

Foto: Anita Hoffer, bestyrelsesformand i Transparency International Greenland, laver notater under mødet.


De 10 anbefalinger fra Forum for Ansvarlige Indkøb:

Sådan får vi flere lokale indkøb i Grønland

Anbefaling til indkøbere

Anbefaling 1: Træning og vejledning af leverandører

i forhold til udbudsregler og tilbudsgivning. Indkøberne i de større virksomheder og den offentlige sektor bør gennem relevante partnere (f.eks. Grønlands Erhverv) tilbyde træning i udbudshåndtering og tilbudsgivning. Der kan være behov for træning på forskellige niveauer afhængigt af leverandørens nuværende erfaring. Træning og vejledning skal hjælpe med at undgå at leverandører bliver diskvalifiseret unødigt på grund af mangelfulde tilbud og samtidig øge kendskabet til hvad der skal til for at vinde udbudene. Det anbefales også, at der skabes bedre muligheder for at leverandørerne kan lære af hinanden – f.eks. ved at succesfulde leverandører sammen med de relevante indkøbere deler deres erfaringer med andre gennem seminarer eller kurser.

 

Anbefaling 2: Udbudsdesign bør tage hensyn til mindre leverandører

Design af udbud bør tage hensyn til at mindre leverandører eventuelt kan byde på enkelte dele af udbuddet selv om de ikke kan løfte hele opgaven. Udbudsdesignet kan også lægges op således at flere udbydere har mulighed for at byde sammen, herunder at det fremmes at lokale udbydere kan gå sammen med udenlandske og dermed opnå nye kompetencer. Samtidig kan udbud med fordel designes så det er muligt for leverandører udvikle sig over tid hvis ikke alle kompetencer er 100% på plads fra start – så længe der sættes klare mål for den gradvise forbedring over tid. Det vil skabe læring hos flere lokale leverandører.

Anbefaling 3: Udvikling af en klar feedback kultur

Når en lokal leverandør ikke vinder et udbud opleves det ofte uklart præcist hvad der har manglet i tilbuddet. Derfor er nogle indkøbere begyndt at tilbyde muligheden for at mødes til et konkret feedbackmø- de med den enkelte (lokale) leverandør, som ikke har vundet udbuddet. Feedback mødet giver leverandøreren konkrete input til hvordan de kan blive bedre og hvad det kræver at vinde udbuddet næste gang. Feedbackmøderne kan være et vigtigt element i at styrke kompetencer og læring hos lokale leverandører.

Anbefaling 4: Markedsdialog inden og i forbindelse med udbud

Ved større udbud bør det overvejes at lave et åbent møde for alle interesserede leverandører hvor udbuddet gennemgås med fokus på hvilke krav, leverandøreren skal leve op til. Markedsdialogen kan finde sted på forskellige tidspunkter i processen. Afholdes markedsdialogen inden udbuddet er endeligt formuleret er der mulighed for at samle input inden udbudsmaterialet gøres helt klart hvilket giver mulighed for at lave udbudsmaterialet bedre. Alternativt afholdes der et informationsmøder med potentialle leverandører når udbuddet er formuleret for at sikre at alle har en mulighed for at stille opklarende spørgsmål og samtidig klæde leverandørerne så godt på som overhovedet muligt.

Anbefaling 5: Indkøberne bør så vidt muligt stille ensartede krav

I lyset af at mange leverandører har begrænsede ressourer bør det overvejes om store indkøbere som udgangspunkt kan arbejde ud fra samme standarder og typer af krav. Mere standardisering f.eks. i forhold til format og type af efterspurgt informaton vil gøre det nemmere at arbejde med udbudstræning. Dette gælder primært i det offentlige, men kan være muligt som inspriation i private virksomheder.

Anbefaling 6: Virksomheder og organisationer bør ’walk the talk’ på indkøbsområdet

Mange leverandører oplever, at virksomheder og offentlige organisationer taler om indkøbspolitik og krav et sted i organisationen, mens indkøb andre steder i organisationen foregår efter helt andre regler og principper. Det betyder dels at indkøberne mister troværdighed, men også at processen bliver utransparent for leverandøren. Når en virksomhed eller organisation melder ud med en mere systematisk tilgang til indkøb med krav til leverandørerne bør det også være klart at det faktisk kan betale sig for leverandørerne at leve op til disse krav. Det betyder, at indkøberne har en vigtig rolle – sammen med lederne i organisationen – i at sikre at indkøbsprincipperne bliver ordentligt implementeret i organisationen.

Anbefalinger til leverandørerne

ANBEFALING 1: LEVERANDØRERNE BØR VÆRE LÆRINGSPARATE

I en situation hvor markedet potentielt ændrer sig på grund af nye indkøbspolitikker og -rutiner, er det afgørende at de lokale leverandører er læringsparate og er villige til at søge viden om udbud og tilbudsgivning ved at deltage i f.eks. træninger, markedsdialoger og feedbackmuligheder for aktivt at søge at blive bedre. Det er samtidig relevant at søge muligheder for at lære af andre virksomheder og selv være villig til at dele erfaringer. Leverandørerne bør samtidig selv aktivt søge feedback hos indkøberne både som opfølgning på tilbud såvel som undervejs i leverandørforholdet.

ANBEFALING 2: LEVERANDØRER BØR LAVE PARTNERSKABER BÅDE I OG UDEN FOR GRØNLAND

Gode partnerskaber med grønlandske og udenlandske leverandører kan gøre det muligt for lokale leverandører at kunne byde ind på større opgaver hvor der er behov for flere kompetencer og/eller flere ressourcer. Leverandørerne kan ofte selv opsøge muligheder for partnerskaber og samarbejder, såvel som at Grønlands Erhverv tilbyder forskellige muligheder for at møde mulige samarbejdspartnere.

ANBEFALING 3: LOKALE FORDELE BØR FREMHÆVES MERE

Mens der ikke basis for at indkøberne vil betale ekstra for ’særlige grønlandske forhold’, så er der stadig meget relevante fordele som kan fremhæves af lokale leverandører og som muligvis kan retfærdiggøre et prispremium. Indkøberne fremhæver hurtige leveringstider, lokalkendskab og adgang til kundeansvarlig med kort varsel som nogle af de fordele, der bør arbejdes med at tydeliggør og skærpe i konkurrencen.

ANBEFALING 4: PROFESSIONALISME OG GRUNDIGHED BETALER SIG

En ændring i markedet som følge af nye indkøbspolitikker og -principper kræver at leverandørerne bliver (endnu) mere professionelle i deres arbejde med tilbud og udbud og endnu skarpere i leverancerne. Det kræver ikke mindst grundighed i arbejdet med at forberede tilbudsmateriale. Gennemsigtighed og klarhed i prissætningen fra start til slut bygger troværdighed hos kunderne og giver en oplevelse af at man har fået en fair pris. Mange indkøbere er skeptiske over for leverandører som ’udnytter’ en lav grad af konkurrence.

 


Comments (0)Number of views (105)

Author: CSR Greenland

Categories: Dansk, Greenladic

Tags:

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

onitsuka tiger singapore kate spade uk billig nike free zapatillas running asics hollister outlet asics nimbus abercrombie uk nike free tilbud