da-DKkl-GLen-GB

Nyheder

Pressemeddelelse: Landsdækkende Saligaatsoq 2019

Published on 20. juni 2019

Pressemeddelelse: Landsdækkende Saligaatsoq 2019

Saligaatsoq 2019 er nu gennemført fra Nanortalik i syd til Aasiaat i den sydlige og yderste kant af Diskobugten samt i Upernavik i Nordgrønland. Saligaatsoq er i år blevet åbnet op for alle og det har betydet at det er første gang i Saligaatsoqs historie, at så mange byer er med til planlægningen og til selve oprydningen – i alt 15 byer og flere bygder.

Det deltagende er bl. a. frivillige, skoleklasser, Facebookgrupper som Plastic Not So Fantastic, Selvstyrets Department ifm. Børnenes Saligaatsoq og mange flere.

Den lokale opbakning fra virksomhederne har været stor og i år har mange frivillige deltaget i Saligaatsoq. Den lokale kreativitet har været stor under afholdelsen af Saligaatsoq. Alt fra ’Get fit while cleaning’ til private initiativer med præmier til deltagerne.

 

Den gyldne opsamler

Den gyldne opsamler blev i Nuuk vundet af Tornge Qaavigaq, som er en patient fra Qaanaaq og har deltaget i andet år i træk, mens hun er på Dronning Ingrids Hospital. Tornge har vundet en gylden opsamler fra Materialegården og plakaten Havets Liv af Camilla Nymand Petersen. Vi siger et stort tillykke til Tornge!

For hver plakat doneres 50 kr. direkte til Global Dignity Kalaallit Nunaat, som arbejder med værdighed hos børn og unge, og har miljø på programmet, som en del af deres kommende temaer.

 

Saligaatsoq Sydgrønland

Qaqortoq afholdte som den første by Saligaatsoq, på Store Bededag fredag den 17. maj med over 100 deltagere. Efter oprydningen blev der arrangeret grill for deltagerne, ligesom der blev trukket lod om præmier. Kalaallit Nunaanni Brugseni arrangerede sammen med Kommune Kujalleq Saligaatsoq. Pisiffik stillede containere til rådighed for Saligaatsoq.

Den 26. maj 2019 gennemførte Lokaludvalget i Narsaq i samarbejde med Kommune Kujalleq, Brugseni, Pilersuisoq og Inuili Saligaatsoq. Pilersuisoq og Inuili gav fælles morgenmad i forsamlingshuset. ca. 50 deltog i Saligaatsoq og de fik tilsammen indsamlet meget affald. Efter arrangementet gav Brugseni frugter til deltagerne. Lokaludvalget i Narsaq er meget tilfreds med arrangementet.

Narsarsuarmi Kommune Kujalleq, Air Greenland aamma Mittarfeqarfiit suleqatigiillutik arfininngornermi 1. Juni saliisitsineq piviusunngortippaat. 1. Juni saliineq klubbimi aallartinneqarpoq, saliinerullu kingorna grill-erisoqarluni. Siunnersuutitsialammik unammisitsisoqarnerani aamma ajugaasumik toqqaasoqarpoq.

Kommune Kujalleq, Air Greenland og Mittarfeqarfiit stod lørdag den 1. juni for Saligaatsoq i Narsarsuaq. Dagen startede med i klubben og efter arrangementet blev der afholdt grill for deltagerne. Deltagerne konkurrerede om det bedste råd til renholdelse af miljøet, med præmie til bedste forslag.

Alluitsup Paa gennemførte Saligaatsoq søndag den 16. juni. Saligaatsoq blev realiseret af frivillig Loré Martinsen. Loré købte en gavekort til en værdi af 250 kr. af egen penge, som præmie til deltagerne. Hendes mor bidrog med grønlandsk mad, som skulle nydes af deltagerne efter oprydningen.

Vi har alle et fælles ansvar for at holde vores miljø rent, derfor er CSR Greenland meget stolte af Lorés indsats i Saligaatsoq. Vi håber Alluitsup Paa vil deltage igen til næste år og at flere vil følge Lorés fodspor.

 

Saligaatsoq Vest- og Midtgrønland

Den 12. juni blev der afholdt Saligaatsoq i Nuuk. 37 virksomheder og frivillige hold havde tilmeldt sig med 562 'opryddere'. Stark sponsorerede affaldsposer og engangshandsker, og Brugsen sponsorerede frugt og vand. Materialegård udlånte affaldsstange. Materialegården og Godthåb Transport Service hentede det indsamlede affald og afleverede det til forbrænding.

Bygderne Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat deltog også i oprydningsdagen. 

For allerførste gang i Saligaatsoqs historie blev der afholdt Børnenes Saligaatsoq i Nuuk. Affaldscentret, Grønlands Klimaforskningscenter og Departement for Natur og Miljø afholdte forskellige aktiviteter i forsamlingshuset. Aktiviteterne havde fokus på affald og hvilken negativ påvirkning affald har på naturen. Børnehavebørn og skolebørn deltog i arrangementet.

Den 13. juni 2019 blev Saligaatsoq afholdt i Paamiut. Hver gang deltagerne havde fyldt en affaldssæk op, fik de et lod. Der blev uddelt omkring 700 lodder. Der blev uddelt mange præmier til arrangementet.

CSR Greenland hilser nytænkning i forbindelse med Saligaatsoq velkommen, det giver engagement og deltagelse i Saligaatsoq.

Saligaatsoq Maniitsoq blev afholdt i onsdag den 12. juni 2019 med 21 deltagende virksomheder. Udover oprydningsdagen har planlægningsgruppen i Maniitsoq, foreslået indsatser til året rundt bl.a. med spuling af tunnelen to gange om året, flere og større affaldsspande i byen osv. 

”Saligaatsoq Sisimiut 2019 blev afviklet med succes! ” udtrykte en taknemlig tovholder i Sisimiut, Mette Noort Hansen. Qeqqata Kommunia, Brugseni, KTI og Pissassarfik deltog med i alt ca. 50 “opsamlere”, ligesom interesserede børn kom forbi og hjalp til. Blandt de indsamlede ting var både bildæk, byggematerialer, slikpapir, cykelstyr, og 1000vis af cigaret skodder.

 

Saligaatsoq Nordgrønland og Østgrønland

Forvaltning for Teknik, Upernavik har hvert år afholdt forårsrengøring efter samme koncept som Saligaatsoq. Den 8. juni afholdte man forårsoprydningen som Saligaatsoq. 15 institutioner og private virksomheder deltog og donerede også præmier, samt transporterede affald under oprydningen.

I maj måned blev Børnenes Saligaatsoq i Aasiaat gennemført med Atuarfik Gammeqarfik, Kommune Qeqertalik og Café Aasiaat I/S som arrangører. Dagen blev gennemført som en oprydningskonkurrence for trin 2 eleverne på Atuarfik Gammeqarfik. Klassen 5.M samlede mest affald og vandt konkurrencen, med præmien var en cafétur til den 20. juni.

CSR Greenland ønsker 5. M tillykke!

 

Næste runde

På grund af sne i nogle lokalområder afholdes de sidste Saligaatsoq 2019 arrangementer i Nordgrønland og i Østgrønland i august.

CSR Greenland ser frem til at kunne berette og de samlede resultater for Saligaatsoq 2019 senere i år.

 

For yderligere informationer, kontakt:

Ivinnguaq Kristiansen

Ivinnguaq.kristiansen@csr.gl

T: 36 37 18

Comments (0)Number of views (141)

Author: CSR Greenland

Categories: Uncategorized

Tags:

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

onitsuka tiger singapore kate spade uk billig nike free zapatillas running asics hollister outlet asics nimbus abercrombie uk nike free tilbud