da-DKkl-GLen-GB

Nyheder

Projektet slutter - arbejdet fortsætter

Published on 24. november 2016

Projektet slutter - arbejdet fortsætter

Efter tre år, hvor seks virksomheder har arbejdet med strategisk miljøledelse, er projektet Clean Greenland – Green Companies nu slut. Siden 2013 har deltagerne arbejdet med først en kortlægning af den enkelte virksomheds miljøpåvirkning og placering af ansvaret for miljøarbejdet, siden en plan for miljøtiltag på hovedkontorerne og til sidst udarbejdelse af en flerårig miljøstrategi.

De deltagende virksomheder har været Air Greenland, Royal Arctic Line, Kalaallit Nunanni Brugseni, Grønlandsbanken, Grønlands Erhverv og Nuup Bussii. Deres indsatser og resultater har været meget forskellige, og flere af dem holdt oplæg om projektarbejdet på konferencen ”Grøn omstilling – nye muligheder for Grønland”, som CSR Greenland arrangerede og gennemførte den 23. november.

Konferencen markerede på samme tid afslutningen på projektet, og var en platform for at se frem mod næste skridt i virksomhedernes miljøarbejde.

Niels Mathiesen, der er CFO i Brugseni, fortalte blandt andet om butikskædens opsætning af solceller på butikkerne flere steder på kysten, om energibesparende kølere og frysere samt om indsatsen for at reducere madspild og udsmid ved at sænke priserne på varer, der nærmer sig datoudløb.

GrønlandsBANKENs Carsten Th. Pedersen fortalte også om den succesfulde opsætning af solceller og om at se miljø som en forretningsmulighed ved at tilbyde særlige miljølån.

CSR Greenlands sekretariatsleder Lotte Frank Kirkegaard konkluderede på konferencen, at projektet har givet værdifulde erfaringer og har vist, at der er både økonomiske og miljømæssige fordele at hente ved et konstant fokus på forbrug, mulige forbedringer, og ved at arbejde med strategi og konkrete handlingsplaner.

Konferencens sidste punkt var spørgsmålet ”Hvad skal der til for at Grønland for alvor kan komme i gang med grøn omstilling på en måde, der skaber værdi for samfundet, virksomhederne og borgerne?”. Et panel bestående af Lotte Frank Kirkegaard (sekretariatschef CSR Greenland), Jakob Strøm (vækst og bæredygtighedschef i Kommuneqarfik Sermersooq), Michael Pedersen (energidirektør i Nukissiorfiit), Martin Kviesgaard (direktør i GrønlandsBANKEN) og Kaare Winther Hansen (WWF Grønland) var enige om, at netop samarbejde og fælles projekter er med til at holde fast i opmærksomheden på miljøet. Også ønsket om gode rammebetingelser og en tæt dialog mellem den offentlige og private sektor var højt prioriteret, lige som vigtigheden af at sætte ambitionsniveauet højt og stille forventninger til hinanden blev drøftet.

På konferencen blev artikelsamlingen ”Clean Greenland – Green Companies”, der er en gennemgang af projektdeltagernes arbejde og resultater, præsenteret. Den kan læses her.

Den gode stemning og energi fra konferencen blev fulgt op allerede dagen efter, hvor miljøgruppen Avantangiiserik mødtes hos Royal Greenland. Gruppen har på initiativ fra CSR Greenland mødtes i flere år hvert kvartal, og her drøfter repræsentanter for både Kommuneqarfik Sermersooq, Grønlands Selvstyre og virksomhederne, hvordan de i fællesskab kan arbejde med at mindske deres negative miljåpåvirkning og styrke den positive udvikling. Her blev det aftalt, at gruppen fremover vil arbejde strategisk med især ressourceudnyttelse – også kaldet cirkulær økonomi – frem mod 2020. Der er endnu ingen konkrete projekter forberedt, men de kommende måneder vil gruppen undersøge og prioritere, hvilke områder, der skal arbejdes fælles med.

Comments (0)Number of views (977)

Author: CSR Greenland

Categories: Uncategorized

Tags:

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

onitsuka tiger singapore kate spade uk billig nike free zapatillas running asics hollister outlet asics nimbus abercrombie uk nike free tilbud