da-DKkl-GLen-GB

Nyheder

Samfundsansvar - nu også for skoler og institutioner

Published on 1. april 2016

Samfundsansvar - nu også for skoler og institutioner

Siden stiftelsen af CSR Greenland i 2010 har organisationen været samlingssted for grønlandske virksomheder, der beskæftiger sig med samfundsansvar og bæredygtig udvikling. På torsdagens ordinære generalforsamling blev der godkendt en vedtægtsændring, der gør det muligt for en række offentlige institutioner at blive medlem.


-       CSR Greenland har de seneste år øget fokus på tværsektorielle partnerskaber og projekter. Det er vores erfaring, at synergien i disse projekter med både private og offentlige deltagere tilfører vores medlemsvirksomheder værdi og giver bæredygtighedsagendaen et løft, siger CSR Greenlands formand Brian Buus Pedersen om baggrunden for at åbne døren for det offentlige.

Ændringen betyder, at offentlige institutioner, som har direkte servicefunktion over for borgere kan melde sig ind. Det vil i praksis sige folkeskoler, efterskoler, uddannelsesinstitutioner, sportshaller, museer og lignende.


-       Det er vigtigt for os at signalere, at vi arbejder for en samlet indsats for bæredygtighed i Grønland og ikke kun for virksomhederne. Det gør vi ved at have en god blanding af offentlige og private medlemmer. Vi tror på, at vi dermed opnår hurtigere og bredere tilslutning til vores partnerskaber, projekter og arrangementer – og det kan være med til at skabe det ’commitment’, der skal til for at opnå resultater og succes med projekterne – og i sidste ende bidrage til at skabe et bæredygtigt Grønland, siger Brian Buus Pedersen.


CSR Greenlands erfaring er, at når først parterne sidder rundt om det samme bord, skrider projekterne hurtigt frem, og forventningen er, at et endnu tættere samarbejde inden for samme organisation med både private og offentlige medlemmer vil være med til at skabe bedre resultater.

 

På generalforsamlingen blev regnskabet for 2015 godkendt. Organisationen havde et lille overskud på cirka 28.000 kr., hvilket betegnes som tilfredsstillende.

 

Der var genvalg til de eksisterende bestyrelsesmedlemmer, og derudover blev bestyrelsen udvidet og består nu af Brian Buus Pedersen, formand (Grønlands Erhverv), Martin Kviesgaard, næstformand (GrønlandsBANKEN), Susanne Christensen (Kalaallit Nunaanni Brugseni), Julia Pars, (Katuaq), Mikael Thinghuus (Royal Greenland), Henrik Leth (Polar Seafood), Michael Højgaard (Air Greenland), Michael Petersen (Nukissiorfiit), Dora Drechsel (Kalaallit Forsikring).

Comments (0)Number of views (4621)

Author: CSR Greenland

Categories: Uncategorized

Tags:

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

CSR Greenland       Jens Kreutzmannip Aqq. 3     Postboks 73     3900 Nuuk     csr@csr.gl     +299 363716

 

onitsuka tiger singapore kate spade uk billig nike free zapatillas running asics hollister outlet asics nimbus abercrombie uk nike free tilbud